Design Metoder
Interaction Relabeling
Interaction
relabeling er når man tager et hvilket som helst objekt, og ser på det med nye
øjne. Med nye øjne, menes der at man fjerner dens hoved funktion og anvender
den til et helt andet formål. Vi kan fx fjerne lys-funktionen fra en lampe og
anvende den som en kop til morgenkaffen. Når morgenkaffen er overstået kan jeg
også anvende lampen som regnhætten til regnen udenfor.
Ideen ved denne metode, er at man ser objekter med andre øjne.
Ændre ens perspektiv og blive i stand til at se nye muligheder i de omgivelser man
befinder sig i.
Ift. vores domæne, som er Egmont Højskolen, som en højskole
til handicappet, så ville en interaction relabeling fx være at gøre kørestol
til en plov. Eller måske lave de handicappets høreapparat til et
kommunikationssystem. Gennem denne metode kan vi se nye perspektiver i hvad
systemer, teknikker eller objekter kan anvendes til.
Extreme Characters
Extreme characters er en metode hvor man finder den mest
ekstreme karakter i ens domæne som muligt. Denne metode skal anvendes for at
sætte ens design til prøve i domænet, i det sværeste scenarie.
Ift. vores domæne, da er de fleste af karaktererne allerede
svært handicappet, hvorfor også nogle ekstreme karaktere. Men hvad ville gøre
vores kommunikative design projekt meget sværere, og sætte det på prøve, ville
være hvis den handicappet på ingen måde ønskede social interaktion eller
kommunikation med andre. Eller et andet eksempel kunne være hvis de var så
svært handicappet, at vores eneste udvej var at finde på noget med øjenscanner
eller hjernescanner, før at vi kunne få dem til at kunne kommunikere med
omverdenen.
Endnu engang ser vi en metode, som ift. communities of need,
sætter os på prøve, og sætter os ud i ekstremer for at løse opgaven. Men ikke
desto mindre er disse ’tests’, det som giver os et kontinuerligt syn på design,
scenariet og vores domæne.
Drama
Drama metoden er et forberedt scenarie. Et scenarie som
skulle vise hvordan produktet eller brugeren kommunikerede under en interaktion
(i vores tilfælde).
Hvis vi skulle opstille et scenarie, eller et ’drama’, da
kunne vi evt. sætte en person på en stol (brugeren), og forsøge at dramatisere
hvordan en interaktion ville foregå. Skulle man ”gå ned i knæ”, ”stå foran
personen” – hvad skulle man gøre, før at interaktions kravende blev opfyldt for
både bruger og medhjælper? Denne metode ville være anvendelig da vi ville kunne
se på hvor vores produkt, se hvor det skulle befinde sig hos brugeren, og
hvordan vi kunne effektivisere interaktionen mellem bruger og medhjælper så
godt som muligt.
Fictional Inquiry
Fictional inquiry handler om at skabe et fiktivt univers med
en relevant historie, for at understøtte ens projekt. Det er derfor nødvendigt
at være kreativ i denne metode, da man skal skabe et narrativ og visse rammer,
før at metoden er værdifuld.
Denne metode ville i ift. vores domæne være meget brugbart,
da vi her kunne skabe et større ’scenarie’ eller historie, omkring en situation
som ville være anvendelig ift. vores produkt. Et narrativ kunne evt. være en
vikar, som er sendt på arbejde fordi den fastansatte hjælper er syg. Denne
vikar er uvidende omkring Karstens kommunikative evner, og kender ikke til de
tegn, lyde eller bevægelser som han laver i stedet for at direkte udtale lange
sætninger. Denne historie kunne uddybes, og opstilles, så vi kunne se hvilke
behov hjælper, såvel som de handicappet havde brug for.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar