Brainstorming 20. marts

Undervisning på Egmont

Den 20. Marts satte vi os ned for at brainstorme os frem til et operating image på baggrund af den nye viden vi havde erhvervet os fra interviewet med Bertil og besøget på Egmont.

Vi fokuserede på undervisningen som vores domæne især efter at have hørt frustrationerne fra Bertil omkring langsommeligheden af undervisningen og besværet med kommunikation.

Hvad vi fandt frem til var at vi næppe kunne konkurrere med allerede eksisterende teknologier og teknologier, der er under udvikling. Det vi derimod kunne gøre var at fokusere på at designe simpel teknologi, der var stærkt dikterende for undervisningens gang.

Hertil har vi stadig ikke lagt os fast på et operating image, men vores vision er klar.

Reframe af designidé

Efter at have besøgt Egmont højskolen, og i forbindelse med et opfølgende designmøde, har vi besluttet os for at ændre vores fokus.

Hvor vi førhen ønskede at designe et værktøj, som skulle forbedre kommunikationen mellem hjælper og bruger, er vi nu fastsat på at udforme en plan for, hvordan undervisningen af de handicappet kan foregå. Bertil fortalte os om, at han ofte oplevede, at undervisningen gik langsomt eller helt i stå, når nogle elever skulle udtrykke sig, på baggrund af deres handicap. Vi tænkte heri at man kunne omlægge selve undervisningens struktur, for at imødekomme denne opbremsning.

Herudfra har vi brainstormet en masse, og kommet frem til forskellige løsninger på problemet. Vi er langt fra nået til noget fast, men vi tænker umiddelbart at udvide undervisningens grænser fra blot at omfatte den ene time i undervisningslokalet, til at indebære forberedelse, i form af, at underviseren udlægger en plan over den konkrete undervisningsgang, som eleverne præ-undervisning kan forberede sig på, og måske give og udforme konkrete svar på underviserens spørgsmål. Dette kunne forkorte den tid, det tager for den handicappede at udtrykke sig, og derved gøre undervisningen mere flydende.

Design Metoder (Interaction Relabeling, Extreme Characters, Drama & Fictional Inquiry)

Design Metoder

Interaction Relabeling

Interaction relabeling er når man tager et hvilket som helst objekt, og ser på det med nye øjne. Med nye øjne, menes der at man fjerner dens hoved funktion og anvender den til et helt andet formål. Vi kan fx fjerne lys-funktionen fra en lampe og anvende den som en kop til morgenkaffen. Når morgenkaffen er overstået kan jeg også anvende lampen som regnhætten til regnen udenfor.

Ideen ved denne metode, er at man ser objekter med andre øjne. Ændre ens perspektiv og blive i stand til at se nye muligheder i de omgivelser man befinder sig i.

Ift. vores domæne, som er Egmont Højskolen, som en højskole til handicappet, så ville en interaction relabeling fx være at gøre kørestol til en plov. Eller måske lave de handicappets høreapparat til et kommunikationssystem. Gennem denne metode kan vi se nye perspektiver i hvad systemer, teknikker eller objekter kan anvendes til.

Extreme Characters

Extreme characters er en metode hvor man finder den mest ekstreme karakter i ens domæne som muligt. Denne metode skal anvendes for at sætte ens design til prøve i domænet, i det sværeste scenarie.

Ift. vores domæne, da er de fleste af karaktererne allerede svært handicappet, hvorfor også nogle ekstreme karaktere. Men hvad ville gøre vores kommunikative design projekt meget sværere, og sætte det på prøve, ville være hvis den handicappet på ingen måde ønskede social interaktion eller kommunikation med andre. Eller et andet eksempel kunne være hvis de var så svært handicappet, at vores eneste udvej var at finde på noget med øjenscanner eller hjernescanner, før at vi kunne få dem til at kunne kommunikere med omverdenen.

Endnu engang ser vi en metode, som ift. communities of need, sætter os på prøve, og sætter os ud i ekstremer for at løse opgaven. Men ikke desto mindre er disse ’tests’, det som giver os et kontinuerligt syn på design, scenariet og vores domæne.

Drama

Drama metoden er et forberedt scenarie. Et scenarie som skulle vise hvordan produktet eller brugeren kommunikerede under en interaktion (i vores tilfælde).

Hvis vi skulle opstille et scenarie, eller et ’drama’, da kunne vi evt. sætte en person på en stol (brugeren), og forsøge at dramatisere hvordan en interaktion ville foregå. Skulle man ”gå ned i knæ”, ”stå foran personen” – hvad skulle man gøre, før at interaktions kravende blev opfyldt for både bruger og medhjælper? Denne metode ville være anvendelig da vi ville kunne se på hvor vores produkt, se hvor det skulle befinde sig hos brugeren, og hvordan vi kunne effektivisere interaktionen mellem bruger og medhjælper så godt som muligt.

Fictional Inquiry

Fictional inquiry handler om at skabe et fiktivt univers med en relevant historie, for at understøtte ens projekt. Det er derfor nødvendigt at være kreativ i denne metode, da man skal skabe et narrativ og visse rammer, før at metoden er værdifuld.

Denne metode ville i ift. vores domæne være meget brugbart, da vi her kunne skabe et større ’scenarie’ eller historie, omkring en situation som ville være anvendelig ift. vores produkt. Et narrativ kunne evt. være en vikar, som er sendt på arbejde fordi den fastansatte hjælper er syg. Denne vikar er uvidende omkring Karstens kommunikative evner, og kender ikke til de tegn, lyde eller bevægelser som han laver i stedet for at direkte udtale lange sætninger. Denne historie kunne uddybes, og opstilles, så vi kunne se hvilke behov hjælper, såvel som de handicappet havde brug for.

Rundvisning på Egmont højskolen

Underviser gav efter samtalen os en rundvisning af Egmont højskolens facilliter. Se nedenstående billede for et oversigts billede af disse facilliter, hvor man blandt andet kan se den nye tilbygning Vandhalla, som er en offentlig svømmehal, som samtidig er gjort meget handikapvenlig med blandt andet et hejse-sænke bassin, hvor vandstanden kan tilpasses alt efter behov.

Man kan se Vandhalla udefra på nedenstående billede

I forlængelse af Vandhalla er der blevet bygget et træningscenter, der indholder teknisk avancerede maskiner, som kan benyttes af alle højskoleelever. Der er blandt andet en løbemaskine med anti gravity, som kan gøre det muligt for gangbesværede at gå eller løbe. Denne maskine kan ses i nedenstående billede sammen med underviser.

Det som kan ses på nedenstående billede er det sidste af Egmont Højskoles computerlokaler. Der er blevet normen på skolen, at eleverne selv har computer og/eller tablet med, hvilket overflødiggør denne slags lokaler.

Egmont Højskolen har i samarbejde med deres handikappede elever udviklet en prototype af et udslusningshjem, som alle handikappede skal igennem på et tidspunkt under deres ophold. På nedenstående billede kan ses en plantegning over en af disse hjem.

Der foregår samtidig andre aktiviteter på højskolen, og det kan der ses i billederne af herunder.

Interview med underviser på Egmont

Egmont Højskolen - 10/3/2014

Inden ankomsten til Egmont Højskolen havde vi arrangeret et interview med en højskolelærer. Følgende tekst er noter, og er derfor ikke opbygget efter kravende om et formelt eller uformelt interview.

Basale indgangsspørgsmål:

-       Hvor meget adgang kan vi få?

o   Hertil virkede underviser meget optimistisk og vi diskuterede muligheden for at deltage i undervisning, hvortil underviser tilføjede at vi ikke behøvede være passive, men aktivt kunne agere hjælpelærere i undervisningen. Herudover fortalte vi underviser om vores ønsker for en workshop med nogle af Egmont beboerne, hvilket han ingen problemer så ved. Endeligt anbefalede underviser at vi blev sat i kontakt med en anden medarbejder, der er ansvarlig for kommunikation på Egmont.

-       Inden for hvilken tidsperiode?

o   Vi fik lov til at overvære undervisningen i løbet af hverdagene, men skulle vi foretage en workshop ville det være praktisk bedst hvis det foregik i weekenderne.

-       Kan vi få en rundvisning?

o   Det kunne vi og det fik vi. Her henvises til dette blogindlæg.

-       Må vi optage interviews?

o   Det måtte vi sagtens, beboerne er ikke generte.

-       Må vi tage billeder?

o   Ligesom overstående var der ingen problemer i at vi tog billeder, og disse er også indeholdt i næste blogindlæg.

Spørgsmål vedr. Design:

-       Hvilke handicap eksisterer der?

o   Bertil forklarede at handicappene eksisterede på mange forskellige niveauer heriblandt kommunikationsbesvær (både på grund af dårlig hørelse eller talevanskeligheder), hukommelsesskader, spastisk lammelse og almindelig fysisk lammelse.

-       Hvad har i af teknologi på højskolen?

o   "Roll-talk" og "Tobi", programmer til at formulere sætninger.

o   Kaldesystem, ”Bluetracker”

-       Hvilken gruppe har mest brug for hjælp?

-       Hvad for nogle helt basale teknikker har i for at kommunikere med hinanden?

o   Alphabettavler

o   Trygge ved tavler, da de er opvokset med den.

-       "Den innovative hjælper", hvad er det?

o   Et kursus som sætter de handicappede til selv at tiltænke innovative hverdagsdesignløsninger.

o   Man skal blive mere uafhængig af sin hjælper.

-       Hvilke tanker eller ideer har du omkring teknologien på højskolen?

o   Masser af tablets.

o   ”Mig og min tablet” kursus.

-       Ser du nogle mangler eller åbenlyse muligheder for ny teknologi/teknikker.

o  Underviser forklarede at et stort problem for ham som underviser er tiden det tog, og besværet med, at kommunikere timerne.

o   Det tager lang tid at kommunikere.

o   Etiske udfordringer, hvor længe skal man vente på at en elev færdiggøre en sætning.

o   "Hjælpelærer", skal hjælpe eleverne med at formidle en interaktion.

o   man kan ikke vente på at folk får al den tid de skal bruge til at formulere sig.

o   Underviser forklarede at der er bestemt et nyt værktøj på vej i form af ’eyetracking’ som styring. I fremtiden ønsker han at hjernestyring ville blive en virkelighed, men griner og siger at det nok er lidt for urealistisk endnu.

o   Øjenstyring, nyt tiltag på vej i værk.

Evt. case/workshops:

-       Få en hjælper til at vise os hvordan de arbejder og interagere med brugerne.

Underviser:

-       Teknologien afhænger af det handicap man har.

-       Ønsker at den teknologi som allerede eksisterer kommer til skolen(øjenscanner fx).

-       Bedre ”flow” i undervisningen er tiltrængt.

-       Tager flere minutter at skrive en sætning, men Egmont gør meget ud af at hvis man har noget at sige skal man gøre det.

-       Mange hukommelsesproblemer.

-       Nye assistenter à ”Learning by doing”, ingen kurser.

-       Lærerne når ikke altid at forstå de handicappet elever.

-       Muskelsvindspersoner omtales Muskel-svindlere.

Overvejelser:

-       Kommunikationsområdet er en oplagt mulighed, men er måske lidt underlagt lavtekniske løsninger.
ll