onsdag den 2. april 2014

Andet besøg på Egmont

Intro + Ulrik og Andreas

På vores andet besøg på Egmont Højskolen havde vi planlagt at observere et undervisningsmodul, og heri indfange hvordan undervisningen foregik, og hvordan kommunikationen flød, både mellem lære og elever, men også mellem elever og hjælper. Vi medbragte alle former for etnografiske observeringsværktøjer; videokamera med tilhørende tripod, diktafon, bærbare computere etc., som alle viste sig at være ligegyldige, da vi ankom til Egmont. Bertil informerede os prompte om, at den undervisning vi skulle observere, omhandlede et fag kaldet ”Selvbestemmelse og Problemløsning i Praksis”, hvor borgerne (de handicappede) på forskellige måder skal lære at håndtere hverdagssituationer på egen hånd, eller med begrænset hjælp. I dag (d. 28/3) var borgerne delt op i tre grupper, der hver i sær skulle stå for at indhandle forskellige varer, som senere skulle bruges.
Vi blev delt ud på de tre grupper, hvor Ulrik og Andreas tog med det hold, der havde til opgave at handle drikkelse. Assistenten som var vedhæftet dette hold startede ud med at sige, at det ville være en god udfordring for borgerne, hvis hun blev hjemme, og Ulrik og Andreas aggerede assistenter i stedet. Faget indebar nemlig, at borgerne skulle lære at instruere assistenterne fra bunden af, uden nogen form for forforståelse, hvilket Ulrik og Andreas i stor grad havde brug for. Dette resulterede i, at Ulrik og Andreas drog ud på en tur til Odder med de tre borgere, hvoraf en af de tre var meget kommunikationsbesværet, hvilket ledte til nogle interessante kommunikationsscenarier. Andreas og Ulrik klarede turen super godt, og havde efterfølgende en god samtale med assistenten som initierede turen, hvor en masse gode synspunkter kom frem i lyset.

Anders

Anders valgte at skrive konkrete observationer, hvilket fremføres her.

Plan -> iværksættelse -> udførsel

11:05 - Meget snak omkring hjælpelærerne (assistenterne). Eleverne skal huske at booke dem, og det er derfor, at de ikke er tilstede. En lærer fortæller os at dette er en klasse, som fokuserer på at forbedre eleverne på livet uden for højskolen. De har mulighed for at få en BPA = Borgerstyret personlig assistent

11:09 - Observation: Eleverne har ikke noget specielt avanceret udstyr til deres kommunikation. Bent, der ikke kan snakke, har et opslagsværk, hvor han kan pege på forskellige ord eller sætninger.

11:25 – Hjælperne gør ikke noget med mindre at de bliver bedt om det. F.eks i forbindelse med en opgave, hvor eleverne skulle ind til Odder for at købe nogle blomster inde i Odder fandt de handikappede elever ud af, at der ikke var seler nok i bussen, og de tog derfor beslutningen om at de skulle have en ny bus. (Observation: Kommunikationen forekommer meget langsomt, da de har svært ved at formulere sig, samt teknologien er et opslagsværk, som hjælperen så skal aflæse. Meget af kommunikationen foregår igennem fagter og ansigtsmimik. Jo længere tid en hjælper har kendt en handikappet, jo hurtigere kan hjælperen aflæse vedkommende.)

11:34 - Hjælper snakkede på vejene af Bent. De kan benytte Bents bus til opgaven, men der er kun seler nok til ham. Gruppen splitter sig derfor op, hvor Bent tager ind til byen sammen med hans hjælper og Emil. Jeg bliver sammen med Mark og Ditte, som har fået til opgave at dække op til kaffebord.

11:40 –Mark hjælper meget  Ditte med at formulere sig, og snakker tit på hendes vejene. (Tanke – hvor tit sker dette i blandt eleverne?). Pigen er generel meget svær at forstå, men hun er i stand til at udtale og sammensætte sætninger. Det virker til at hun har besvær med finmotorik.

12:05 Mark prøver på en pædagogisk måde at fortælle Ditte, hvad hun skal gøre i forbindelse med løsningen af deres opgave.

12:10 Mark laver noter på sin mobil om hvad han skal huske. Han har dog noteret opgaver ned fra en anden gruppe.  (note: Det har siden vist sig, at Mark har besvær med at huske ting)


12:15 En lærer lægger ord i munden på en elev. Tillægger det dog ikke så meget, da det virker til, at de kender hinanden ret godt. (Note – hvor lang tid varer en stols batteri? = Svar – Batteriet kan vare i op til 24 timer med normal brug af tilhørende udstyr)

Emils beretning

Da vi kom ind i undervisningslokalet sad allerede to kvinder: En underviser og en hjælper.
Den første køresol rullede ind med Michael, der, selvom han var spastisk, også var underviser i faget ”Selvhjælp”. Michael havde en permanent BPA ()


Da faget hedder selvhjælp, var det op til borgerne selv at påminde assistenterne om at de skulle deltage med borgerne i undervisningen. Det resulterede i at flere af assistenterne ikke var dukket op på egen hånd, men skulle hentes. Der gik ikke længe efter undervisningen var begyndt før eleverne havde fået delegeret deres opgaver. Anders og jeg selv fulgte Bent, Mark og Sine(?) ud til en af vognene. Efter Bent og Sine(?) var kommet ind i bilen, viste det sig at der manglede en sele til at spænde Bent fast med, så vi forsøgte at spørge på kontoret om vi kunne få en anden vogn, men det kunne vi ikke.

Løsningen blev at Bent fik penge til at handle blomster ind for og så kørte Bent, Bents hjælpelærer Lene og mig i Bents egen vogn. Vognen var designet til at Bent selv kunne rejse sig op og ved hjælp af nogle stænger i vognen kunne han selv sætte sig i passagersædet. Under køreturen signalerede Bent med hånden til Lene hvor hun skulle dreje. Da vi kom til blomsterhandlen måtte Bent have hjælp til døren, da den manuelt skulle trækkes ud ad for at åbne. Bent fik præsenteret de forskellige muligheder for blomster og han foretog valget at han ville købe dagens buket. Vi kom hjem igen på samme måde som vi var kørt. Bent kørte ind til undervisningslokalet for at se hvordan de andre havde pyntet op. Han fandt ud af at han manglede en vase til blomsterne, så han spurgte de andre, hvor han kunne finde en.

Da blomsterne stod i vasen gik Bent og vi andre til frokost.

Nedbrydning af nuværende frame, og start på ny

På baggrund af vores andet besøge på Egmont kom vi i bilen på vej hjem hurtig frem til, at vores nuværende frame, og bagvedliggende wicked problem, ikke var så fremtrædende, som vi som udgangspunkt troede. Undervisningen er ikke ligeså formelt opstillet, som man vil opleve den på andre intuitioner, hvilket besværliggør vores vision med omlægningen af undervisningen.
Vi har derfor valgt at tage endnu et skridt tilbage, og i høj grad inddrage nogle af de problemstillinger og idéer, som Ulrik og Andreas’ assistent Dorthe tilvejebragte før, under og efter vores indtrædelse i assistentrollen. Dorthe er hjælper for den kommunikationsbesværede borger, som Ulrik og Andreas var på tur med, og har en årrække af erfaring med sådanne handicap. Hun havde derfor en række interessante indblik, hvilket vi endte med at få præsteneret under frokosten efter undervisningen.
Af de mest interessante snakkede Dorthe om, at det udstyr som en meget kommunikationsbesværet borger har foran sig, blokerer deres mulighed for at deltage tilfredsstillende i sociale situationer. Ikke på baggrund af deres kommunikationsbesvær, men på grund af den fysiske distance udstyret uundgåeligt skaber mellem borgeren og vedkommende, borgeren taler med. Det kunne eventuelt være interessant at kigge på en løsning, der enden fyldte mindre (idé med iPad), eller nemt og hurtigt kunne foldes væk.

I forlængelse og i sammenhørighed med ovenfornævnte, snakkede vi også om den teknologi, som de kommunikationsbesværede har til rådighede foran sig, navneligt ”Roll-Talk”. Roll Talk er en tablet lignende computer, som har programmeret en række funktioner i sig, som giver borgeren mulighed for at kommunikere. Dorthe gav udtryk for, at maskinen manglede en lang række mere hverdagsagtige funktioner, og i høj grad kun lignede et handicapværktøj. Knappernes illustrationer og maskinens lyde var meget barnagtige, og ikke særlig moderne. Kunne borgeren i stedet bruge en iPad eller lignende tablet, og samtidig få den resterende funktionalitet, ville det være mere egnet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar