mandag den 28. april 2014

Workshop 28-04-2014

Workshop 28-04-2014


Tanker inden workshop:
Håbet med i dag er, at assistenterne får genereret nogle gode ideer og tanker omkring hvad der kunne være et godt produkt til borgerne. Vi håber samtidig at de får reflekteret over den svære proces vi står i. Dette skal bl.a. have til formål at få vores produkt til at se gennemtænkt ud når vi præsenterer det, så den ikke virker som en flyvsk ide, som ingen tanker har bag sig.

Vores forhåbning er også at de tager godt imod vores produkt, da vi nu er så langt henne i processen, at endnu en re-framing på et større plan, vil sætte os langt tilbage i processen.

Beretninger fra workshop:
13.05 – start, velkomst, introduktion, forklaring.
-        4 assistenter
o   Forskellige erfarring (1,2,5 100 semestre)
o   2 piger 2 drenge

13.14 – Delt i 2 hold
-        Lidt svært ved at komme i gang med idéer
-        Dorthe præsenterer mange idéer
-        Vi forsøger at holde os på afstand, for ikke at forhaste deltagerne

13.22 – Vi tager et par billeder
     Både af os og deltagerne
     Snakken går godt nu
   Emil tager gode billeder









13.26 – vi formår at holde os i baggrunden
      Snakken går lidt i stå hos hold ikke-Dorthe
       De snakker med hinanden på tværs af grupperne
     Vi snakker om andre ting, for at tage afstand fra deltagerne

13.30
       Nye idéer, Ulrik forsøger at fortælle dem, at de får et nyt ark, men de koncentrerer sig for meget til at høre efter
       Ulrik giver nye ark ud, for at genstarte processen og få flere idéer

13.40
       Vi stopper arbejdet for og beder assistenterne om at præsentere deres plancher
      Deltagerne præsenterer følgende idéer
           Idé 1: Fintfølende stemmeting
                 - Til evt. muskesvindlere
                 - Til steder med meget larm
                 - Mikrofon der er tilpasset borgerens sprog/ord/udtalelser
                 - Tilkoblet skærm på kørestol, som staver ud ift. til deres ord 
           Idé 2: Drejetårn
                 - Segway agtig-drejetårn
                 - For dem der ikke kan stå op
                 - Måske for at gå på toilet uden assistent
                 - Mulighed for at trække bukserne ned på den handicappede 
           Idé 3: Spasser sprog som omsættes til normalthørende
                 - Udstyre assistenten med høresnegl, som borgerne kan sende tale til
                 - Skulle kunne tilgås på forskellige måder for at imødekomme flere handicap
                 - Indstilles til kun at registrere tale når den skal bruges
                 - Skal kunne filtrere støj fra tale
          Idé 4: Kørestolen kommer først ind i lokalet (mere et wicked problem, end et designkoncept)
                  - Når den handicappede kommer ind af døren, er det stolen og ikke personen,
                    der kommer ind først
                  - Kørestolen dræber tæer (kører dem over)
                  - Mangler en form for autostop
          Idé 5: Klasselokaler med smartboard
                  - Kan swipe ting op på fællesskærm i stedet for at række hånden op
                  - Tit er man for hurtigt videre i en samtale
          Idé 6: Genkendelse af tegnsprog og omdanne til tale
                  - Ligesom kinect (Microsoft Xbox funktionalitet)
                  - Man kan omdanne kropsbevægelse til tændstiksmæd 
          Idé 7: Intellegent Blisstavle 
                  - Kan omdanne blisstegn til sætninger
          Idé 8: Tale-til-tekst ting 
                  - Måske dansk/engelsk oversætter 
                  - Andre sprog
          Idé 9: Spisesituation - madrobot, der kan skænke mad
                  - "Fodremaskine", der dispenser mad ned på en tallerken 
          Idé 10: Oppustelig svømmevest, der kan styres af nakkebevægelser 

      13.55 - Vi præsenterer vores idé, som bliver rigtig godt modtaget, Dorthe siger straks efter præsentationen, at hun synes det lyder super smart. herefter giver de mere deltaljerede indsigter i, hvad de tænker om vores koncept:
         - Tovejs interaktion, assistenten skal kunne skrive ting ind i Rolltalk
         - Skal også kunne køre over netværk, ikke kun bluetooth
         - Fjernstyring (assistenten skal have mulighed for at styre Rolltak fra sin tablet/computer)

     14.10 - Vi går til snak med Emmy, kommunikation og IT ansvarlig på Egmont, som fortæller os en helt masse om bliss- og stavetavler, og hvordan disse er blevet integreret i Rolltalk og andet lignende hardware. Sille er også tilstede, og meget af demonstrationen går igennem hende, hvilket virker rigtig godt Vi bliver introduceret til en analog PODD bog, som var skræddersyet til en borger. Herefter viser Emmy os en reportage om Janni (Eventyret om Janni), som beretter om en handicappet pige. Eksperter udtaler i Jannis tidlige tidlige år, at hun er retarderet. Senere i livet bliver hun tildelt øjestyret kommunikationsudstyr, som endeligt kan konkluderer, at Janni ikke er retarderet, og at hun rent kognitivt fungerer helt fint. Udstyret giver hende mulighed for at kommunikere.

      Tanker efter workshop og snak med Emmy
      Vi er alle enige om, at vores inspiration card workshop fungerede helt efter planen. Meningen var, at give
      deltagerne/assistenterne en række remedier, som de kunne sammensætte på kryds og tværs, for at give dem en idé om, hvordan en designproces fungerer, og hvordan vi har arbejdet. Med denne indsigt kunne assistenterne bedre forstå vores idé. Dette virkede efter intentionen, og det var for os meget nemt at præsenterer vores koncept, så de kunne forstå den og processen bagved.
      Herudover har vi fået et rigtig bredt og godt billede af, hvilke områder indenfor domænet de erfarne assistenter finder mangelfulde eller med behov for justeringer. De bidrog med en række interessante idéer til, hvad man kunne gå videre med. I sær i forbindelse med kritikken af vores egen idé, blev vi klogere. Vi har selv snakket en del om, hvordan man kunne udvide vores designkoncept, og tilføje flere funktionaliter, hvilket assistenterne selv foreslog. Vi har herigennem snakket om at tilføje en tidlig form for tovejs interaktion i vores design, så det også er muligt for assistenten af interagerer med Rolltalk systemet. Vi tænker at tilføje et kalendersystem, for at give brugerne en indsigt i Heimdals potentiale som tovejs interaktionssystem
    Vi bed i sær fat i, under vores snak med Emmy, hvor mat og firkantet den digitaliserede PODD bog så ud, og har herigennem snakket om, hvordan vi kan gøre Heimdal til et mere strømlinet produkt, som udstråler noget mere moderne og up-to-date. Vi er gået i gang med at kigge på farvetemaer og endvidere design af knapper og interface/GUI.





onsdag den 2. april 2014

Motorcykel med sidevogn – begyndende reframe

Efterfulgt af vores andet besøg har vi haft en snak om, hvordan vi kan reframe vores designvision. Som beskrevet i slutningen af det tidligere opslag (Andet besøg på Egmont), er vi blevet præsenteret for en række nye problemer, som vi har tænkt os at gå videre med.

Problemet som en kommunikationsbesværet borger har som produkt af deres udstyr, udgør i vores øjne et markant wicked problem, som vi ønsker at løse. I sammenhørighed med dette, kunne vi godt tænke os at gøre det muligt for borgeren, at selv vælge hvilket værktøj de vil bruge, så de ikke er tvunget til at bruge den mere eller mindre klodsede ”Roll-Talk”. Hvis det kunne være muligt at overfører, eller helt gen – og nyskabe funktionaliteten fra Roll-Talk, og gøre den tilgængelig på andre systemer, såsom iPad og andre tablets.

Overførslen af , eller nyskabelsen af Roll-Talk softwaren vil være vores reelle projekt, eller motorcyklen, og en løsning på problemet som mængden af udstyret udgør, vil være projektets, eller motorcyklens, sidevogn. På den måde kan vi løse problemet med de utilfredsstillende sociale muligheder, og samtidig gøre deres udstyr mere eftertragtet og moderne. 

Noter/brainstorm
- Cover til diverse tablets skal være super robust, tæt og bæredygtigt
- Gribe/lukke funktion skal sidde på coveret, og tilsluttes en gribearm som er tilkoblet stolen
- Gribearmen skal kunne flyttes rundt/tages helt af ubesværet
- Roll-Talk software skal være i applikationsform, så de gængse tablet funktioner stadig kan bruges

Roll-Talk

Andet besøg på Egmont

Intro + Ulrik og Andreas

På vores andet besøg på Egmont Højskolen havde vi planlagt at observere et undervisningsmodul, og heri indfange hvordan undervisningen foregik, og hvordan kommunikationen flød, både mellem lære og elever, men også mellem elever og hjælper. Vi medbragte alle former for etnografiske observeringsværktøjer; videokamera med tilhørende tripod, diktafon, bærbare computere etc., som alle viste sig at være ligegyldige, da vi ankom til Egmont. Bertil informerede os prompte om, at den undervisning vi skulle observere, omhandlede et fag kaldet ”Selvbestemmelse og Problemløsning i Praksis”, hvor borgerne (de handicappede) på forskellige måder skal lære at håndtere hverdagssituationer på egen hånd, eller med begrænset hjælp. I dag (d. 28/3) var borgerne delt op i tre grupper, der hver i sær skulle stå for at indhandle forskellige varer, som senere skulle bruges.
Vi blev delt ud på de tre grupper, hvor Ulrik og Andreas tog med det hold, der havde til opgave at handle drikkelse. Assistenten som var vedhæftet dette hold startede ud med at sige, at det ville være en god udfordring for borgerne, hvis hun blev hjemme, og Ulrik og Andreas aggerede assistenter i stedet. Faget indebar nemlig, at borgerne skulle lære at instruere assistenterne fra bunden af, uden nogen form for forforståelse, hvilket Ulrik og Andreas i stor grad havde brug for. Dette resulterede i, at Ulrik og Andreas drog ud på en tur til Odder med de tre borgere, hvoraf en af de tre var meget kommunikationsbesværet, hvilket ledte til nogle interessante kommunikationsscenarier. Andreas og Ulrik klarede turen super godt, og havde efterfølgende en god samtale med assistenten som initierede turen, hvor en masse gode synspunkter kom frem i lyset.

Anders

Anders valgte at skrive konkrete observationer, hvilket fremføres her.

Plan -> iværksættelse -> udførsel

11:05 - Meget snak omkring hjælpelærerne (assistenterne). Eleverne skal huske at booke dem, og det er derfor, at de ikke er tilstede. En lærer fortæller os at dette er en klasse, som fokuserer på at forbedre eleverne på livet uden for højskolen. De har mulighed for at få en BPA = Borgerstyret personlig assistent

11:09 - Observation: Eleverne har ikke noget specielt avanceret udstyr til deres kommunikation. Bent, der ikke kan snakke, har et opslagsværk, hvor han kan pege på forskellige ord eller sætninger.

11:25 – Hjælperne gør ikke noget med mindre at de bliver bedt om det. F.eks i forbindelse med en opgave, hvor eleverne skulle ind til Odder for at købe nogle blomster inde i Odder fandt de handikappede elever ud af, at der ikke var seler nok i bussen, og de tog derfor beslutningen om at de skulle have en ny bus. (Observation: Kommunikationen forekommer meget langsomt, da de har svært ved at formulere sig, samt teknologien er et opslagsværk, som hjælperen så skal aflæse. Meget af kommunikationen foregår igennem fagter og ansigtsmimik. Jo længere tid en hjælper har kendt en handikappet, jo hurtigere kan hjælperen aflæse vedkommende.)

11:34 - Hjælper snakkede på vejene af Bent. De kan benytte Bents bus til opgaven, men der er kun seler nok til ham. Gruppen splitter sig derfor op, hvor Bent tager ind til byen sammen med hans hjælper og Emil. Jeg bliver sammen med Mark og Ditte, som har fået til opgave at dække op til kaffebord.

11:40 –Mark hjælper meget  Ditte med at formulere sig, og snakker tit på hendes vejene. (Tanke – hvor tit sker dette i blandt eleverne?). Pigen er generel meget svær at forstå, men hun er i stand til at udtale og sammensætte sætninger. Det virker til at hun har besvær med finmotorik.

12:05 Mark prøver på en pædagogisk måde at fortælle Ditte, hvad hun skal gøre i forbindelse med løsningen af deres opgave.

12:10 Mark laver noter på sin mobil om hvad han skal huske. Han har dog noteret opgaver ned fra en anden gruppe.  (note: Det har siden vist sig, at Mark har besvær med at huske ting)


12:15 En lærer lægger ord i munden på en elev. Tillægger det dog ikke så meget, da det virker til, at de kender hinanden ret godt. (Note – hvor lang tid varer en stols batteri? = Svar – Batteriet kan vare i op til 24 timer med normal brug af tilhørende udstyr)

Emils beretning

Da vi kom ind i undervisningslokalet sad allerede to kvinder: En underviser og en hjælper.
Den første køresol rullede ind med Michael, der, selvom han var spastisk, også var underviser i faget ”Selvhjælp”. Michael havde en permanent BPA ()


Da faget hedder selvhjælp, var det op til borgerne selv at påminde assistenterne om at de skulle deltage med borgerne i undervisningen. Det resulterede i at flere af assistenterne ikke var dukket op på egen hånd, men skulle hentes. Der gik ikke længe efter undervisningen var begyndt før eleverne havde fået delegeret deres opgaver. Anders og jeg selv fulgte Bent, Mark og Sine(?) ud til en af vognene. Efter Bent og Sine(?) var kommet ind i bilen, viste det sig at der manglede en sele til at spænde Bent fast med, så vi forsøgte at spørge på kontoret om vi kunne få en anden vogn, men det kunne vi ikke.

Løsningen blev at Bent fik penge til at handle blomster ind for og så kørte Bent, Bents hjælpelærer Lene og mig i Bents egen vogn. Vognen var designet til at Bent selv kunne rejse sig op og ved hjælp af nogle stænger i vognen kunne han selv sætte sig i passagersædet. Under køreturen signalerede Bent med hånden til Lene hvor hun skulle dreje. Da vi kom til blomsterhandlen måtte Bent have hjælp til døren, da den manuelt skulle trækkes ud ad for at åbne. Bent fik præsenteret de forskellige muligheder for blomster og han foretog valget at han ville købe dagens buket. Vi kom hjem igen på samme måde som vi var kørt. Bent kørte ind til undervisningslokalet for at se hvordan de andre havde pyntet op. Han fandt ud af at han manglede en vase til blomsterne, så han spurgte de andre, hvor han kunne finde en.

Da blomsterne stod i vasen gik Bent og vi andre til frokost.

Nedbrydning af nuværende frame, og start på ny

På baggrund af vores andet besøge på Egmont kom vi i bilen på vej hjem hurtig frem til, at vores nuværende frame, og bagvedliggende wicked problem, ikke var så fremtrædende, som vi som udgangspunkt troede. Undervisningen er ikke ligeså formelt opstillet, som man vil opleve den på andre intuitioner, hvilket besværliggør vores vision med omlægningen af undervisningen.
Vi har derfor valgt at tage endnu et skridt tilbage, og i høj grad inddrage nogle af de problemstillinger og idéer, som Ulrik og Andreas’ assistent Dorthe tilvejebragte før, under og efter vores indtrædelse i assistentrollen. Dorthe er hjælper for den kommunikationsbesværede borger, som Ulrik og Andreas var på tur med, og har en årrække af erfaring med sådanne handicap. Hun havde derfor en række interessante indblik, hvilket vi endte med at få præsteneret under frokosten efter undervisningen.
Af de mest interessante snakkede Dorthe om, at det udstyr som en meget kommunikationsbesværet borger har foran sig, blokerer deres mulighed for at deltage tilfredsstillende i sociale situationer. Ikke på baggrund af deres kommunikationsbesvær, men på grund af den fysiske distance udstyret uundgåeligt skaber mellem borgeren og vedkommende, borgeren taler med. Det kunne eventuelt være interessant at kigge på en løsning, der enden fyldte mindre (idé med iPad), eller nemt og hurtigt kunne foldes væk.

I forlængelse og i sammenhørighed med ovenfornævnte, snakkede vi også om den teknologi, som de kommunikationsbesværede har til rådighede foran sig, navneligt ”Roll-Talk”. Roll Talk er en tablet lignende computer, som har programmeret en række funktioner i sig, som giver borgeren mulighed for at kommunikere. Dorthe gav udtryk for, at maskinen manglede en lang række mere hverdagsagtige funktioner, og i høj grad kun lignede et handicapværktøj. Knappernes illustrationer og maskinens lyde var meget barnagtige, og ikke særlig moderne. Kunne borgeren i stedet bruge en iPad eller lignende tablet, og samtidig få den resterende funktionalitet, ville det være mere egnet.